Oversigt over opskrifter under kategorien:
Kinesermad (6 stk.)
Bøf med ris på kinesisk
Frikadeller med rejer, krabber og koriander
Hurtig kinesisk gryde (rev.)
Nudler med asparges, shitake, pak choy og østerssauce
Peking and
Stegte nudler
Bøf med ris på kinesisk, (4 pers.)
Ingredienser:
2 dl langkornede ris
5 dl. oksekødsbouillon
300 gram oksekød (inderlår eller filet)
2 gulerødder
1 porre
1 stilk blegselleri (eller 1 lille stykke selleri)
1 peberfrugt
1 1/2 spsk. smør
1/2 tsk. tørret ingefær
salt og peber
Fremgangsmåde:
Kog risene i bouillonen under tætsluttende låg i ca. 20 minutter, eller efter anvisningen på pakken.
Skær kødet i strimler, rens grønsagerne og skær også dem i strimler. Brun smørret i en stegepande og kom kødstykkerne i. Brun dem godt.
Tilsæt gulerødder, porre og selleri og svits det nogle minutter under omrøring. Bland peberfrugt, ingefær og soja i og svits det i yderligere 2 – 3 minutter.
Bland kød og grønsagsblandingen med de kogte ris og smag til med salt og peber.
Tip: Grønsagerne kan varieres med fx grønne bønner, sukkerærter eller champignon.
Frikadeller med rejer, krabber og koriander, (4 pers.)
Ingredienser:
250 g råt rejekød
1 dl krabbekød
3 cm ingefær
1 spsk grønne peberkorn
2 æggehvider
1 ½ dl korianderblade
1 tsk chili, hakket
1 ½ dl rismel
1 spsk fiskesauce
Olie til friture
Limebåde
Fremgangsmåde:
Reje- og krabbekød samt ingefær, peber, æggehvider, fiskesauce, koriander og chili blendes
i en food-processor. Melet røres i, og farsen hviler ½ time i køleskab.
Af farsen formes runde frikadeller á en diameter på ca. 4 cm med en ske (så
er de mundrette), og de steges i olie. Steg gerne flere gange så de er gyldne over det hele.
Kan sættes på kødpinde ved servering og de serveres med salat,
ris og dipsauce til.
Hurtig kinesisk gryde (svine- eller kalkunkød), (4 pers.)
Ingredienser:
2 spsk olie
2 gulerødder
400 g skinke- el. kalkunkød i strimler
2 løg
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
250 g champignon
4 kartofler
½ dl sojasauce
½ dl vand
1 tsk salt
100 g bønnespirer
½ kinakål!
Fremgangsmåde:
Alle grøntsager
renses og skæres i tynde strimler. Det er specielt vigtigt, at kartoflerne skæres i meget tynde strimler, da de ellers ikke bliver kogt.
Opvarm en stor stegegryde, så
den er meget varm og varm olien i gryden.
Svits gulerødderne i 1 min.
Kom kødstrimlerne
i gryden og svits videre i 1 min.
Kom løgene i og svits videre i 1 min.
Kom peberfrugterne
i og svits videre i 1 min.
Kom champignonerne i og svits videre i 1 min.
Kom kartoflerne i og svits
videre i 1 min.
Tilsæt sojasauce og lad det hele koge under låg ved svag varme i 5 min. Kom kinakål og bønnespirer i gryden og rør godt rundt ved
stærk varme i endnu 2 min. Smag på kartoflerne, der skal være "bid" i dem.
Server med løse ris og sojasauce og spis gerne retten med pinde.
Nudler med asparges, shitake, pak choy og østerssauce, (4 pers.)
Ingredienser:
16 grønne asparges
1 pakke æggenudler
100 gram shitake eller anden svamp (renset)
4 stk små pak choy (renset og skåret i fjerdedele)
2 fed hvidløg (presset)
4 spsk østerssauce
2 spsk sojasauce
2 spsk olie
Fremgangsmåde:
Sæt nudlerne i blød i kogende vand i cirka 5 min og hæld dem derefter i en sigte. Skær asparges og svampe i kvarte
og steg sammen med hvidløg i varm olie i cirka 3-4 min. Tilsæt derefter pak choy, østerssauce og sojasauce. Server nudlerne i nudelkasser eller skåle med pinde til.
P.S. Pak choy er en asiatisk sølvbede, der kan købes i asiatiske butikker. Den kan eventuelt erstattes med porre, bladselleri eller spinat . Bruges der spinat, skal det først tilsættes i sidste øjeblik.
Peking and
(4 pers.)
Ingredienser:
1 ikke for fed and på ca. 1½ - 2 kg
1½
kop varmt vand
4 spsk. honning
3 spsk. mild vineddike
2 tsk. sesamolie
1 spsk. risvin
Til saucen:
1/2 kop Hoisinsauce kan fås i kinesiske butikker eller..
1/4 kop sojasauce og 1/4 kop risvin
4 spsk. vand
1 spsk. sukker
1 tsk sesamolie
Lidt chili-sauce eller lidt peber
Tilbehør:
4 forårsløg eller 1 porre
Fremgangsmåde:
Begynd med at skylle anden grundigt og dyppe den 1 min. i kogende vand tilsat salt.
Derefter tørres den meget grundigt, og under tørringen masseres den godt, så skindet løsner sig lidt fra kødet. Bind et stykke snor (der kan holde til varme) på ca. 50 cm, om halsen og ned om vingerne på anden. Bland vandet med honning, eddike, sesamolie og risvin og gnid anden grundigt ind med denne blanding, hvorefter den hænges op et køligt og luftigt sted.
Når der er gået en time, pensles anden endnu en gang med honningblandingen og får derefter lov at hænge natter over, så den kan tørre. Ingredienserne til saucen blander i en gryde, får lov at koge op og fordeles i fire små skåle. Løgene skæres i 7 cm large stykker og stilles derefter i køleskabet i iskoldt vand. Hvis De anvender porre i stedet for forårsløg, skal den skæres i fine strimler.
Når anden skal steges, lægges den med brystet opad i en stor bradepande og sættes i ovnen 1 time ved 200°. Derefter vendes den og steger endnu 1 time. Under stegningen skal
anden pensles hyppigt med honning-eddike-sesamvandet.
Når anden er færdigstegt, trækkes skindet forsigtigt af, og både skind og kød skæres i
mundrette stykker, som serveres sammen med varme madpandekager, forårsløg og saucen.
Hver især lægger en pandekage på sin tallerken.
Oven på den lægges først lidt løgstrimler, herover kommes sauce. Til sidst lægges både andeskind og andekød på, og pandekagen rulles sammen og spises med fingrene. Kan også serveres sammen med ris
Stegte nudler, (2 pers.)
Ingredienser:
Ca. 300 gram nudler
½ pk bacon
100-150
g skinke i strimler
100-150 g frosne ærter og gulerødder
2 æg
Evt. rejer
Fremgangsmåde:
Nudlerne koges efter pakkens anvisning.
Hvis grøntsagsblandingen er frossen, bør
den tøs op i lunkent vand.
Baconen steges på en stor stegepande med høj kant. Når baconen næsten er færdig kommes skinken i.
De færdigkogte nudler kommes i stegepanden og steges indtil de er gyldne.
Æggene
piskes og hældes ud over blandingen i stegepanden.
Grøntsagerne og de eventuelle rejer blandes i og der røres grundigt. Nu er retten klar til servering!
Seneste kommentarer
Hej Keld
Jeg læste notatet om sildelagkage, jeg vil gerne bede om din opskrift-/skrifter.
På forhånd tak.
Mange skønne opskrifter. Har ikke prøvet nogle endnu, men det vil jeg rode bod på.
Hilsen
Kaj
Kan man tage sildene op af lagen og stege dem igen inden servering, så de serveres varme/lune?
I Historisk Samfund for Viborgegnen er vi i gang med at tilrettelægge foredragssæsonen 2023. I uge 39 i sept. vil vi sætte fokus på Osmannerrigets fald. Vil det være nogetfor dig at komme til Viborg
Hej Keld. Flot arbejde, det kunne også være interessant at få den massive hjælp til Rusland fra de Allierede via Murmansk med i fortællingen. Den stod på i alle krigsårene og kostede over 3000 søfolk.