Lidt om mig selv, mit erhversaktive liv samt interesser

Hvorfor denne min hjemmeside?

I bund og grund er det et spørgsmål om tidsfordriv - samt at "holde på" med noget som jeg godt kan lide, som det hedder på "nudansk"!

Jeg har gennem et langt (arbejds-) liv levet af og med kommunikation. Det er noget, jeg i al ubeskedenhed er god til, og som jeg holder af. Det drejer sig både om det talte såvel som det skrevne ord.

Egentlig er jeg forsikringsuddannet, men det er mange år siden, at jeg har haft fingrene dybere nede i forsikringsstoffet. De sidste 30 år af mit arbejdsliv i forsikringsbranchen har jeg bl. a. beskæftiget mig med informationsarbejde, uddannelse og foredragsvirksomhed samt markedsføring. Og gennem de allersidste år handlede det om ledelsesrapportering - ikke en opgave for små, svage sjæle!

Da jeg samtidig har så mange fritidsinteresser, faldt det mig helt og aldeles uegennyttigt ind, at belemre min omverden med oplysninger om mine interesser, erfaringer, viden, synspunkter, fikse idéer m.m.

Jeg har desuden en interesse, der fylder rigtig meget - nemlig slægtsforskning. Men det er ikke et emne, der har almen interesse - det er kun noget, der interesserer min familie. Derfor er den ikke med på denne hjemmeside.

Endelig må vi ikke glemme, at jeg er miljøskadet f.s.v. angår vin (jeg faldt ikke i gryden med trylledrik/vin som barn ligesom Asterix' ven Obelix, men det er tæt på, idet min far nåede at være i vinbranchen i 40 år).

 

Kommentarer

Mikael Frederiksen

27.03.2018 14:29

Dejligt at se at du har det godt. Jeg er fortsat i Tryg hvor intet er som før.

Hej Keld. Ledte efter opskrift på ravigotte sild og så landede jeg her på din side

Seneste kommentarer

01.12 | 12:34

Hej Keld
Jeg læste notatet om sildelagkage, jeg vil gerne bede om din opskrift-/skrifter.
På forhånd tak.
Mange skønne opskrifter. Har ikke prøvet nogle endnu, men det vil jeg rode bod på.
Hilsen
Kaj

29.08 | 18:05

Kan man tage sildene op af lagen og stege dem igen inden servering, så de serveres varme/lune?

15.02 | 15:18

I Historisk Samfund for Viborgegnen er vi i gang med at tilrettelægge foredragssæsonen 2023. I uge 39 i sept. vil vi sætte fokus på Osmannerrigets fald. Vil det være nogetfor dig at komme til Viborg

25.12 | 18:11

Hej Keld. Flot arbejde, det kunne også være interessant at få den massive hjælp til Rusland fra de Allierede via Murmansk med i fortællingen. Den stod på i alle krigsårene og kostede over 3000 søfolk.

Del siden