En golftur til Isaberg, Sverige august 2007

Nedenfor t.h.: Zimbali Lodge GC, Ballito, KwaZuluNatal, Sydafrika

Min grundfilosofi om golf er, at det er et spil for alle. Og så er det et af de få spil, hvor ægtefæller har stor glæde af at spille sammen. Handicapsystemet i golf gør det desuden muligt for nybegyndere at måle sig med Thomas Bjørn. Og du kan faktisk sagtens risikere, at din hustru tæver dig i det ædle spil. Og så er det iøvrigt også min erfaring, at du uhyre sjældent møder uinteressante mennesker på en golfbane.

Min egen ikke særligt glorværdige golfkarriere startede i 1997, hvor jeg i løbet af sommerhalvåret tog "langbanekort"  - iøvrigt umiddelbart før min første længere ferierejse oktober 1997 - en rundrejse til Sydafrika og Zimbabwe. Så siden 1998 har jeg gjort de danske - og udenlandske - golfbaner usikre p.g.a. mit slice og andre usikkerheder, som påvirker præcisionen i mit spil i uhyggelig grad. Vækker man mig om natten, vil jeg næsten automatisk råbe "fore" uden opfordring (til ikke-golfere: Man råber "fore", hvis der er blot den mindste risiko for, at man rammer sine medspillere med bolden).

Jeg (og min kone) var så heldige i 1997, at det lykkedes os at overtale to hold gode venner til at starte med at spille golf samme år. Det har nu efter 14-15 år resulteret i utallige gode stunder og golfferier sammen.

Skiferierne i løbet af vinterhalvåret er efterhånden skiftet ud med golfferiere - det er nemlig også en aktiv ferieform, hvor man føler god samvittighed ved hjemkomsten - selvom rødvinsforbruget måske de næste uger skal sættes på vågeblus. Når jeg taler om mine ferieoplevelser, så spørger ikke-golfere mig ofte med lidt undren i stemmen "om jeg ikke oplever andet end at spille golf under mine ferier"?

Dertil kan jeg sige to ting: Mange golfbaner er anlagt i utroligt smukke naturområder, så man nogle gange er nødt til at sinke spillet for at få alle de smukke synsindtryk med. Desuden har vi altid på ferier over én uges varighed sat tid af til sightseeing, byture etc. Man skal være en meget ivrigt (og veltrænet) golfer for at kunne holde ud at spille golf 14 dage i træk!

Til orientering for ikke-golfere kan jeg oplyse, at en 18-hullers golfrunde sagtens kan strække sig over 10 km i et endda temmeligt kuperet eller bjergrigt terræn. Dertil kommer, at en gennemsnitsgolfer næppe slår under 100 slag pr. runde - heri ikke medregnet prøvesving samt slag på drivingrange. Alt sammen noget der kan give godt med ømme muskler (muskler som du iøvrigt ikke rører til hverdag)!

For mit eget vedkommende har golfen ført mig og min kone til så fjerne rejsemål som bl. a. Oahu (Hawaii), Sydafrika (mange gange), Swaziland, Thailand, Australien, Florida, Cuba og Den Dominikanske Republik.

Som nævnt under "Rejser" har jeg spillet golf på 81 forskellige baner i 20 forskellige lande. Men, jeg håber at kunne øge både antallet af lande og golfbaner på min liste.

Mit handicap? Tja, det er pt. 16,6, men det er nu længe siden, at jeg har kunnet spille op til det!

PS: den sidste udvikling i golfverdenen er, at golfere, der ikke spiller ret meget golf, kan blive flexmedlemmer af en golfklub - mod et særdeles beskedent årligt kontingent. Til gengæld betaler man fuldt green fee, når man spiller en golfrunde. Men her er jo tale om en variabel omkostning.

Jeg og mine venner er netop blevet flexmedlemmerfor i en ny golfklub for et årligt kontingent på 595 kr. (tidligere betalte vi 7.500 årligt). For mit eget vedkommende spillede jeg i 2010 34 runder golf - heraf 3 på min gamle hjemmebane. Under de resterende runder i Danmark, Sverige og det store udland betalte jeg naturligvis green fee. Fordelen ved det nye medlemsskab er naturligvis den store kontingentbesparelse - ca. 7.000 kr. - hvis jeg fortsat vil spille tre runder golf årligt på min gamle hjemmebane. Men her har jeg endda flere baner at vælge imellem, der ligger endnu tættere på min bopæl.